|
|  |

|
 |
GOLDEN Heavy Body Akrylfarve
Golden Heavy Body er akrylfarver i højeste kvalitet, et særdeles populært mærke indenfor akrylfarver. GOLDEN benyttes og værdsættes af kunstnere fra hele verden. 
GOLDEN's Heavy Body akrylfarver er kendt for deres bløde og smøragtige konsistens, som gør det muligt for kunstneren at lave struktur i maleriet. Farverne har en høj grad af lysægthed og er yderst bestandige da farverne har en særdeles høj koncentration af enestående rene pigmenter som er bundet af et 100% acryl-emulsion bindemiddel. Hver eneste farve har sin egen unikke opskrift, basseret på de pågældende pigmenters særlige egenskaber.
GOLDEN Heavy Body akrylfarver indeholder ingen matte-midler, derfor er glansen på hver enkelt farve forskellig. Farver der tillader en høj grad af pigmentering, tørrer op i en dækkende og mat finish. Farver der kun tillader en lav grad af pigmentering, tørrer op i en glansfuld finish, der har tendens til at blive mere transparent. GOLDEN Heavy Body akrylfarver er ikke tilsat nogen form for kvalitetsnedsættende additiver i form af fyldstoffer, strækmidler eller midler til at øge dække evnen, eller til at tone farverne.
GOLDEN Heavy Body akrylfarvernes høje koncentration af enestående rene pigmenter giver kunstneren stor grad af frihed til kreativ blanding af farverne, uden derved at miste glans og klarhed i blandingsfarven.
Med det omfattende udvalg af GOLDEN Gels, Mediums og Molding Pastes er det muligt, at regulere en hvilken som helst af Heavy Body farvernes egenskaber, hvad enten det gælder deres konsistens, gennemsigtighed, tørretid eller glans.
GOLDEN Fluorescent akrylfarver  Golden Fluorescent akrylfarver er stærke, strålende farver, der er fremstillet af farvestoffer som er omgivet af et lag polymer. På grund af de fluorescerende farvers gennemsigtighed opnås den stærkeste virkning, når de påføres en hvid flade.
Golden Fluorescerende farver er ikke lysægte. Hvis man ønsker en længere holdbarhed kan det færdige arbejde slutferniseres med GOLDEN MSA Varnish med UVLS (ultraviolet lys stabilisatorer). Det vil dog kraftigt formindske virkningen af det fluorescerende skær.
Fluorescerende farver kan blandes med andre akrylfarver, men det vil dulme den fluorecerende effekt. Test derfor altid blandingerne før du bruger dem på lærredet.
Fluorescerende farver kan fint blandes med Gel's og malemedier.
GOLDEN Heavy Body Iridescent farver GOLDEN HB Iridescent farver er metallisk skinnende farver, med en høj koncentration af reflekterende flage-pigmenter som er bundet i et akryl bindemiddel.
 Iridescent farverne kan bruges som de er, eller blandes med GOLDEN farverne, hvorved de giver nogle meget reflekterende, metalagtige variationer. Iridescent farverne kan også males ovenpå geler eller blandes sammen med dem, du opnår derved en flot dybdevirkning.
Når det gælder Iridescent farverne, er det vigtigt huske på, at disse farver ikke blot skal tages for hvad de umiddelbart giver sig ud for at være. Med Iridecent farverne kan du virkelig frembringe en skale af farver og effekter som ikke er set før.
GOLDEN Iridescent produkter "ruster" ikke.
GOLDEN Heavy Body Interference farver GOLDEN HB Interference farver er transparente farver med en skinnende opalagtig glans. Farverne har en ganske speciel "flip"- effekt.
 Interference farverne skifter imellem en farve og dennes komplementærfarve, alt efter hvilken side den ses fra. En rød interference farve vil skifte til grøn - en blå vil skifte til orange osv.
Interference farver virker forskelligt på mørke og lyse flader! Når disse farver påføres en hvid eller ganske lys flade, er farven mindre påfaldende end selve farveskiftet -'flip' effekten mere tydelig. Det omvendte er tilfældet, når farverne påføres en sort eller meget mørk flade. En ganske lille smule sort, der blandes i en Interference farve, vil få farven til at fremstå med en endnu dybere, opalagtig glans.
Man kan variere farver og effekter næsten i det uendelige ved at blande Interference farverne med blanke GOLDEN Gels og GOLDEN acrylfarver.
|
|
|
|